Skip to main content
Licensing
Angiv feedback om det websted for Produktvilkår ved hjælp af feedbackknappen herunder. Du kan fortsat få adgang til tidligere og aktuelle versioner af dokumenterne Produktvilkårene og Vilkår for Onlinetjenester her.
Søgeord


Vilkår for Azure-hardware


Dette afsnit omfatter de yderligere eller alternative vilkår, der gælder for hardwareprodukter, der er identificeret herunder. Hvis der er konflikt mellem bestemmelserne i dette afsnit og dem i Produktvilkårene, er dette afsnit gældende og bestemmende for det pågældende hardwareprodukt.

Vilkår for Azure Data Box-hardware

Vilkårene, der findes på https://docs.microsoft.com/azure/databox/data-box-hardware-additional-terms, inkorporeres som reference i disse hardwarevilkår.

Definitioner

Azure Storage betyder den Microsoft-administrerede cloud-tjeneste, som stiller lagring til rådighed. 

Azure Storage-konto betyder en konto, der giver Kunden mulighed for at få adgang til og lagre sine oplysninger ved hjælp af Azure Storage-tjenesten.

Data Box-enhed betyder hardwareenhed, herunder Data Box-software, som Microsoft kan stille til rådighed for Kunden til midlertidig lagring og transport eller overførsel af data mellem dennes lokaliteter og Azure-datacentret. Serien af Data Box-enheder omfatter Data Box, Data Box Disk og Data Box Heavy samt efterfølgende enheder. 

"Data Box-software" betyder al software, der leveres på eller i forbindelse med en Data Box-enhed, herunder alle værktøjer, opdateringer og tilknyttet dokumentation.

Udpeget Azure-datacenter betyder det Microsoft Azure-datacenter, der er udpeget af Microsoft som det datacenter, hvortil Kunden returnerer Data Box-enheden, og som kan være et andet end det datacenter, hvor Kunden foretrækker at lagre sine data og/eller lokaliteten for Kundens Azure Storage-konto.  

Microsoft Azure Data Box-tjeneste eller Tjeneste betyder den Microsoft Azure-tjeneste, som giver kunderne mulighed for at lagre og overføre store mængder data til og fra datacentre på Data Box-enheden.  Det skal præciseres, at tjenesten uden begrænsning omfatter alle tilknyttede opdateringer af teknologier, funktioner, oplysninger, materialer og Tjenester.

Data Box-software

Data Box-softwaren er licenseret og ikke solgt. Microsoft tildeler Kunden en begrænset, ikke-eksklusiv licens, der ikke kan overdrages, til brug af Data Box-softwaren installeret på Data Box-enheden eller anvendt i forbindelse med Data Box-enheden, udelukkende til transport af data ved brug af Data Box-enheden.  Microsoft forbeholder sig alle øvrige rettigheder. Licensen giver ikke Kunden ret til, og Kunden må ikke: (i) bruge eller virtualisere Data Box-softwarens funktioner adskilt fra Data Box-enheden; (ii) offentliggøre, kopiere, udleje, lease eller udlåne Data Box-softwaren; (iii) omgå tekniske begrænsninger i Data Box-softwaren eller begrænsninger i Data Box-enhedsdokumentationen (hvis der er nogen); (iv) opdele og køre dele af Data Box-softwaren på mere end en enhed; (v) installere eller bruge ikke-Microsoft software eller teknologi med Data Box-software på en måde, som underlægger Microsofts immaterielle rettigheder andre licensvilkår eller (vi) foretage reverse engineering af, dekompilere eller disassemblere Data Box-softwaren eller forsøge at gøre dette, medmindre gældende lovgivning tillader dette, selvom disse vilkår ikke tillader dette, og i givet fald må Kunden kun foretage dette i det omfang lovgivningen tillader.

Brugervilkår for Azure

Disse Vilkår for Azure Data Box-hardware ("Yderligere Vilkår") gælder for Kundens modtagelse og brug af Data Box-enheden som en del af den overordnede Tjeneste. Kundens brug af Tjenesten er også underlagt Kundens Azure-abonnementsaftale, der er beskrevet på https://azure.microsoft.com/support/legal/. Disse Yderligere Vilkår supplerer, men hverken retter eller ændrer Kundens Azure-abonnementsaftale. Såfremt der er en konflikt mellem disse Yderligere Vilkår og Kundens Azure-abonnementsaftale, vil de Yderligere Vilkår gælde og regulere med hensyn til brugen af Data Box-enheden som del af Tjenesten.

Brugervilkår for Produkt

Under forudsætning af betaling af gældende vederlag giver Microsoft Kunden tilladelse til at bruge Data Box-enheden til transport og overførsel af data.

Kundebestemmelse af hensigtsmæssighed. Kunden accepterer, (i) at denne alene er ansvarlig for at bestemme, om brugen af Data Box-enheden som anført i de Yderligere Vilkår er korrekt, og (ii) at Microsoft ikke er ansvarlig over for Kunden eller nogen tredjemand for tab af data eller andre skader. 

Ingen overdragelse eller adgang. Kunden accepterer ikke at sælge, tildele eller overdrage (herunder placeringsoverførsel mellem delstater og lande) Data Box-enheden og vil ikke direkte eller indirekte (via en tredjemand) vise, åbne, ændre, adskille eller på anden vis manipulere Data Box-enheden (herunder Softwaren).

Garantifraskrivelse

DATA BOX-ENHEDEN OG ENHVER HJÆLP FRA MICROSOFT, DER YDES I HENHOLD TIL DISSE YDERLIGERE VILKÅR, LEVERES "SOM DEN ER". RISIKOEN FOR BRUGEN AF DISSE PÅHVILER KUNDEN.  MICROSOFT GIVER INGEN UDTRYKKELIGE INDESTÅELSER, GARANTIER ELLER BETINGELSER.  KUNDEN KAN HAVE YDERLIGERE RETTIGHEDER ELLER LOVBESTEMTE GARANTIER I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOKAL LOVGIVNING, HVILKET DISSE YDERLIGERE VILKÅR IKKE KAN ÆNDRE.  I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL KUNDENS LOKALE LOVGIVNING, UDELUKKER MICROSOFT ALLE LOVBESTEMTE ELLER UUDTALTE GARANTIER, HERUNDER, UDEN BEGRÆNSNING, FOR SALGBARHED, ANVENDELIGHED TIL ET SÆRLIGT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE AF RETTIGHEDER.

Vilkår for Azure Stack Edge-hardware

Vilkårene, der findes på https://docs.microsoft.com/azure/databox-online/azure-stack-edge-add-hardware-terms inkorporeres som reference i disse hardwarevilkår.

Definitioner

"Azure Stack Edge-enhed" betyder hardwareenheder, herunder Software, der tilbydes som del af Azure Stack Edge-serien af enheder, sådan som det er beskrevet på https://azure.microsoft.com/products/azure-stack/edge/.  

"Azure Stack Edge-tjeneste" eller "Tjeneste" betyder den Azure-tjeneste, der giver kunder mulighed for at modtage, levere og administrere en Azure Stack Edge-enhed.  Det skal præciseres, at tjenesten uden begrænsning omfatter alle tilknyttede opdateringer af teknologier, funktioner (f.eks. oprettelse af et share), oplysninger, materialer og Tjeneste.  

"Software" betyder al software, der leveres på eller i forbindelse med en Azure Stack Edge-enhed, herunder alle værktøjer, opdateringer og tilknyttet dokumentation.

Vilkår for Azure-tjenester

Disse Vilkår for Azure Stack Edge-hardware ("Yderligere Vilkår") gælder for Kundens modtagelse og brug af Azure Stack Edge-enheden som en del af den overordnede Tjeneste.  Kundens brug af Tjenesten er også underlagt Kundens Azure-abonnement, der er beskrevet på https://azure.microsoft.com/support/legal/.  Disse Yderligere Vilkår supplerer, men hverken retter eller ændrer Kundens Azure-abonnementsaftale.  Såfremt der er en konflikt mellem disse Yderligere Vilkår og Kundens Azure-abonnementsaftale, vil de Yderligere Vilkår gælde og regulere med hensyn til brugen af Azure Stack Edge-enheden som del af Tjenesten.

Brug af Azure Stack Edge-enhed og -software

Betingelser for brug af Azure Stack Edge

Under forudsætning af betaling af gældende vederlag giver Microsoft Kunden tilladelse til at bruge Azure Stack Edge-enheden, forudsat at Kunden implementerer følgende:

  1. Databeskyttelse. Kunden er ansvarlig for beskyttelse, herunder opbevaring af sikkerhedskopier af kundedata, der er lagret på Azure Stack Edge-enheden, i tilfælde af enhedsfejl, tab eller ødelæggelse.
  2. Kundebestemmelse af hensigtsmæssighed. Kunden accepterer, (i) at denne alene er ansvarlig for at bestemme, om brugen af Azure Stack Edge-enheden som anført i disse Yderligere Vilkår er korrekt, og (ii) at Microsoft ikke er ansvarlig over for Kunden eller nogen tredjemand for tab af data eller andre skader.
  3. Ingen overdragelse eller adgang.  Kunden accepterer ikke at sælge, tildele eller overdrage (herunder placeringsoverførsel mellem delstater eller lande) Azure Stack Edge-enheden og vil hverken direkte eller indirekte (via tredjemand) vise, åbne, ændre, adskille eller på anden vis manipulere Azure Stack Edge-enheden (herunder Softwaren).
  4. Akkreditering.  I det omfang Kunden er en myndighedsenhed, giver Microsoft også Kunden rettigheden til at integrere Azure Stack Edge-enheden via dennes akkrediteringsprocesser for at imødekomme Kundens behov, herunder, uden begrænsning, akkrediteringskrav og processer, til brug på et ikke-klassificeret, hemmeligt eller meget hemmeligt domæne.
Software

Softwaren er licenseret og ikke solgt.  Microsoft tildeler Kunden en begrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig licens til kun at bruge Softwaren sammen med Azure Stack Edge-enheden.  Microsoft forbeholder sig alle øvrige rettigheder. Licensen giver ikke Kunden ret til, og Kunden må ikke: (i) bruge eller virtualisere Softwarens funktioner adskilt fra Azure Stack Edge-enheden; (ii) offentliggøre, kopiere, udleje, lease eller udlåne Softwaren; (iii) omgå tekniske begrænsninger i Softwaren eller begrænsninger i Azure Stack Edge-enhedsdokumentationen; (iv) opdele og køre dele af Softwaren på mere end en enhed; (v) installere eller bruge ikke-Microsoft software eller teknologi med Softwaren på en måde, som underlægger Microsofts immaterielle rettigheder andre licensvilkår; eller (vi) foretage reverse engineering af, dekompilere eller disassemblere Softwaren eller forsøge at gøre dette, medmindre gældende lovgivning tillader dette, selvom disse vilkår ikke tillader dette, og i givet fald må Kunden kun foretage dette, i det omfang lovgivningen tillader.  Såfremt der er en konflikt mellem disse Yderligere Vilkår og eventuelle separate licensvilkår for separate moduler eller agenter, der bruges i forbindelse med Azure Stack Edge-enheden, vil de separate licensvilkår for disse moduler eller agenter regulere og styre brugen af sådanne moduler eller agenter.  

Aktivering/Samtykke for internetbaserede tjenester og opdateringer

Aktivering knytter brugen af Softwaren til en specifik enhed. Under aktivering og efterfølgende brug af enheden kan Softwaren sende oplysninger om Softwaren og enheden til Microsoft, herunder enhedsegenskaber (f.eks. node-, kabinet- og komponentnumre, software- og firmwareversioner, tidsstempler for registrering osv.) samt oplysninger om Kundemiljø (f.eks. IP-adresse for tids- og opdateringsserver).

Microsoft bruger disse oplysninger til at gøre internetbaserede tjenester tilgængelige for Kunden. Ved at bruge Azure Stack Edge-enheden og Softwaren accepterer Kunden at overføre disse oplysninger til Microsoft. 

Softwareopdateringer

Microsoft kan gøre opdateringer tilgængelige for Azure Stack Edge-enheden. For fortsat at kunne modtage support til Azure Stack Edge-enheden skal Kunden acceptere at holde sig ajour med relevante opdateringer ved at hente og anvende de nyeste opdateringer.  

Forbliven i kraft

Afsnittene med titlen Vilkår for Azure-tjenester, Software, Forbliven i kraft og Garantifraskrivelse forbliver i kraft ved udløbet eller ophøret af disse Yderligere vilkår.  

Garantifraskrivelse

AZURE STACK EDGE-ENHEDEN OG ENHVER HJÆLP FRA MICROSOFT, DER YDES I HENHOLD TIL DISSE YDERLIGERE VILKÅR, LEVERES "SOM DEN ER".  KUNDEN BÆRER SELV RISIKOEN FOR BRUG AF DEM.  MICROSOFT GIVER INGEN UDTRYKKELIGE INDESTÅELSER, GARANTIER ELLER BETINGELSER.  KUNDEN KAN HAVE YDERLIGERE RETTIGHEDER ELLER LOVBESTEMTE GARANTIER I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOKAL LOVGIVNING, HVILKET DISSE YDERLIGERE VILKÅR IKKE KAN ÆNDRE.  I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL KUNDENS LOKALE LOVGIVNING, UDELUKKER MICROSOFT ALLE LOVBESTEMTE ELLER UUDTALTE GARANTIER, HERUNDER, UDEN BEGRÆNSNING, FOR SALGBARHED, ANVENDELIGHED TIL ET SÆRLIGT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE AF RETTIGHEDER.

Vilkår for Azure Stack Hub Ruggedized Hardware og Azure Stack Hub Datacenter Hardware

Disse Vilkår for Hardware gælder for Azure Stack Hub Ruggedized- og Azure Stack Hub Datacenter-enheder.

Definitioner

Dokumentation betyder den Azure Stack Hub Ruggedized- og Azure Stack Hub Datacenter-brugerdokumentation, der fremgår på https://aka.ms/azurestackhub.

Apparat betyder et integreret hardwaresystem, herunder Software, som Microsoft kan tilbyde som del af Azure Stack-serien af Apparater, sådan som det er beskrevet på https://azure.microsoft.com/en-us/overview/azure-stack/, til Kundens brug på Kundens udpegede lokaliteter.

Tjeneste betyder den Azure-tjeneste, der giver Kunder mulighed for at modtage, klargøre, bruge og administrere Apparatet ved kørsel af Azure-tjenester.  Det skal præciseres, at tjenesten uden begrænsning omfatter alle tilknyttede opdateringer af teknologier, funktioner, oplysninger, materialer og Tjenester.

Software betyder al software i objektkodeform, der leveres på eller i forbindelse med et Apparat, herunder alle værktøjer, opdateringer og tilknyttet dokumentation.

Vilkår for Azure-tjenester; begrænsninger

Brugervilkår for Azure

Disse Vilkår for Stack Hub Appliance Hardware (“Yderligere Vilkår”) gælder for Kundens modtagelse og brug af Apparatet som en del af den overordnede Tjeneste.  Kundens brug af Tjenesten er også underlagt Vilkår for og Aftale om Azure-tjenester på https://azure.microsoft.com/en-us/support/legal/, der, uden begrænsning, omfatter Kundens kunde- eller anden licensaftale og Produktvilkårene.  Disse Yderligere Vilkår supplerer, men hverken retter eller ændrer de eksisterende vilkår i Vilkårene og Aftalen for Azure-tjenester.  Såfremt der er en konflikt mellem disse Yderligere Vilkår og nogen af de vilkår, der omfatter Vilkår for og Aftale om Azure-tjenester, gælder og regulerer de Yderligere Vilkår med hensyn til brugen af Apparatet som del af Tjenesten.

Begrænsninger

Microsoft er ikke forpligtet til at fortsætte med at gøre Apparatet eller noget andet hardwareprodukt tilgængeligt i forbindelse med Tjenesten.  Apparatet er muligvis ikke tilgængeligt i visse regioner eller jurisdiktioner, og selvom det er tilgængelig, vil det muligvis ikke kunne fås.  Microsoft er ikke ansvarlig for forsinkelser, der er relateret til Tjenesten, der ligger uden for dets direkte kontrol.  Microsoft forbeholder sig retten til efter eget valg og afgørelse at nægte at tilbyde Tjenesten og det tilhørende Apparat til nogen.  Microsoft kan efter eget skøn suspendere Tjenesten i overensstemmelse med vilkårene for Microsoft Azure-tjenester i henhold til Universelle Licensvilkår for Onlinetjenester.

Brug af Apparatet og Softwaren

Betingelser for brug af Apparat

Under forudsætning af betaling af gældende vederlag giver Microsoft Kunden tilladelse til at bruge Apparatet, forudsat at Kunden implementerer følgende:

  1. Databeskyttelse.  Kunden accepterer at tage visse forholdsregler vedrørende dennes kundedata: (i) Sikkerhedskopiere og beskytte alle data før kopiering til og lagring på Apparatet; (ii) undlade at slette data fra Kundens lokaliteter og udstyr, før Kunden har overført sådanne data fra Apparatet til Microsoft, og (iii) anvende opdateringer som anført i nærværende og foretage forebyggende vedligeholdelse, sådan som det anbefales af Microsoft.
  2. Kundebestemmelse af hensigtsmæssighed.  Kunden accepterer, (i) at denne alene er ansvarlig for at bestemme, om brugen af Apparatet som anført i disse Yderligere vilkår er hensigtsmæssig, og (ii) at Microsoft ikke er ansvarlig over for Kunden eller nogen tredjemand for tab af data eller andre skader.
  3. Forudsætninger for og vurdering af anlæg ved installation.  Kunden accepterer at overholde Microsofts krav, der er nødvendige for at kunne yde support til installationen, brugen, vedligeholdelsen og fjernelsen af Apparatet.
  4. Ingen overdragelse eller adgang.  Kunden accepterer ikke at sælge, tildele eller overdrage (herunder placeringsoverførsel mellem delstater eller lande) Apparatet og vil hverken direkte eller indirekte (via tredjemand) vise, åbne, ændre, adskille eller på anden vis manipulere med Apparatet (herunder Softwaren).
Akkreditering  

I det omfang Kunden er en myndighedsenhed, giver Microsoft også Kunden rettigheden til at integrere Apparatet via dennes akkrediteringsprocesser for at imødekomme Kundens behov, herunder, uden begrænsning, akkrediteringskrav og processer, til brug på et ikke-klassificeret, hemmeligt eller meget hemmeligt domæne.

Software

Softwaren er licenseret og ikke solgt.  Microsoft tildeler Kunden en begrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig licens til at bruge Softwaren sammen med Apparatet og ikke til nogen andre formål.  Microsoft forbeholder sig alle øvrige rettigheder. Licensen giver ikke Kunden ret til, og Kunden må ikke: (i) bruge eller virtualisere Softwarens funktioner adskilt fra Apparatet; (ii) offentliggøre, kopiere, udleje, lease eller udlåne Softwaren; (iii) omgå tekniske begrænsninger i Softwaren eller begrænsninger i Apparatet-dokumentationen (såfremt der er nogen); (iv) opdele og køre dele af Softwaren på mere end en enhed; (v) installere eller bruge ikke-Microsoft software eller teknologi på en måde, som underlægger Microsofts immaterielle rettigheder andre licensvilkår; eller (vi) foretage reverse engineering af, dekompilere eller disassemblere Softwaren eller forsøge at gøre dette, medmindre gældende lovgivning tillader dette, selvom disse vilkår ikke tillader dette, og i givet fald må Kunden kun foretage dette i det omfang lovgivningen tillader.  I henhold til de forudgående begrænsninger er Kundens brug af Software underlagt de softwarelicensvilkår, der er blevet vist til eller på anden måde gjort tilgængelig for Kunden i forbindelse med Apparatet, og omfatter også, uden begrænsning, alle separate licensvilkår for separate moduler eller agenter til kørsel af yderligere Azure-tjenester på eller i forbindelse med Apparatet. Såfremt der er en konflikt mellem disse Yderligere Vilkår og eventuelle separate licensvilkår for separate moduler eller agenter, der bruges i forbindelse med apparatet, vil de separate licensvilkår for disse moduler eller agenter regulere og styre brugen af sådanne moduler eller agenter.

Restriktioner på benchmarking  

Kunden må ikke bruge Softwaren til sammenligninger eller “benchmarking”, undtagen til interne formål hos Kunden, og Kunden må ikke offentliggøre eller afsløre resultaterne deraf.

Aktivering/Samtykke for internetbaserede tjenester og opdateringer  

Såfremt det er nødvendigt at aktivere Softwaren, knytter aktivering brugen af Softwaren til en bestemt enhed. Under aktivering og efterfølgende brug af enheden sender Softwaren muligvis oplysninger om Softwaren og enheden til Microsoft, sådan som det er beskrevet i Dokumentationen. Microsoft bruger telemetri til at gøre internetbaserede tjenester tilgængelige for Kunden. Ved at bruge Apparatet og Softwaren accepterer Kunden at overføre disse oplysninger til Microsoft.

Softwareopdateringer  

Microsoft kan gøre Softwareopdateringer tilgængelige for Apparatet. Såfremt opdateringer gøres tilgængelige, gives opdateringerne fra Microsoft i licens af Microsoft, og eventuelle opdateringer til tredjemandssoftware gives i licens af den pågældende tredjemand.  For fortsat at kunne modtage support til Apparatet skal Kunden acceptere at holde sig ajour med relevante opdateringer ved at hente og anvende de nyeste opdateringer i overensstemmelse med Microsofts udgivne eller tilvejebragte politik.

Levering, installation og brug af Apparatet

  1. Levering.  Tjenesten og Apparaterne tilbydes som en Microsoft-førstepartstjeneste i henhold til disse Yderligere vilkår og Vilkårene og Aftalen for Azure-tjenester, og i henhold til hvilken Microsoft leverer Apparatet til Kundens angivne lokalitet ("Kundeangivet lokalitet") med forbehold fro tilgængelighed af Tjeneste og Apparat.
  2. Installation.  Microsoft starter og fuldfører installationen af Apparatet på den Kundeangivne lokalitet, hvilket typisk tager op til femten (15) dage.
  3. Brug.  Som del af Tjenesten giver Microsoft Kunden mulighed for at bruge Apparatet, så længe Kunden har et aktivt abonnement på Tjenesten, hvis anvendelse omfatter, men ikke er begrænset til, brugen af hardwaren, hardwaresupport og de grundlæggende softwareinfrastrukturtjenester (f.eks. lagerplads, beregning, herunder virtuelle maskiner og beholdere). Som del af installationen og brugen af Tjenesterne og Apparatet accepterer Kunden at tilvejebringe udpegede ressourcer på et niveau, som på rimelig vis anmodes om af Microsoft, for at håndtere forhåndskrævede aktiviteter, oplysninger, installationselementer og løbende styring.
  4. Valgfrie tjenester.  Kunden kan bruge og abonnere på yderligere valgfrie tjenester i forbindelse med Tjenesten og Apparatet, der vil være underlagt et separat vederlag eller abonnement.

Ejendomsret og risiko for tab; ansvar for afsendelse og returnering

Ejendomsret og risiko for tab

Alle rettigheder og ejendomsrettigheder til og interesser i hvert Apparat er og forbliver Microsofts ejendom, og der tildeles ingen rettigheder til noget Apparat (herunder i henhold til patent, ophavsret, forretningshemmelighed, varemærke eller andre ejendomsrettigheder, medmindre dette er udtrykkeligt anført i disse Yderligere vilkår.  Kunden kompenserer Microsoft for ethvert tab, enhver skade eller ødelæggelse af noget Apparat, mens det befinder sig på en af Kundens lokaliteter eller under de omstændigheder, der er beskrevet i "Ansvar, såfremt den Offentlige myndighed transporterer Apparatet mellem Kundens lokaliteter", dette er dog med undtagelse af forventet slid, der omfatter mindre skader (e.g., småridser og buler), der ikke kompromitterer strukturen eller funktionen af Apparatet.  Kunden er ansvarlig for at kontrollere Apparatet ved modtagelse fra fragtfirmaet og for omgående at indberette skader til Microsoft Support på [email protected].  Kunden har den fulde risiko for tab eller beskadigelse (ud over forventet slid) af Apparatet, når denne af fragtfirmaet er blevet leveret til Kundens udpegede adresse, indtil det af Microsoft-udpegede fragtfirma accepterer Apparatet til returlevering. 

Microsoft kan opkræve Kunden et vederlag for et mistet Apparat, (i) såfremt Apparatet mistes eller beskadiges væsentligt, mens det er underlagt Kundens ansvar, sådan som det er beskrevet i den forudgående sætning, eller (ii) såfremt Kunden ikke leverer Apparatet til det Microsoft-udpegede fragtfirma eller Microsoft i henhold til afsnit "Afsendelse og returnering af Apparatet" herunder inden for 30 dage efter ophøret af Kundens brug af Tjenesten.  Microsoft forbeholder sig ret til at ændre det vederlag, der opkræves for mistede eller beskadigede enheder, herunder, men ikke begrænset til, ved at opkræve forskellige beløb for forskellige enhedsformfaktorer.

Afsendelse og returnering af Apparatet  

Kunden er ansvarlig for et forbrugsbaseret engangsvederlag for afsendelse pr. Apparat for afsendelsesomkostninger og returneringslogistik ("Logistikvederlag) ud over eventuelle skatter og afgifter eller gældende toldgebyrer.  Logistikvederlaget omfatter afsendelse, installation, destruering af data og dækning af tab af Apparatet under transport.  Ved returnering af et Apparat til Microsoft accepterer Kunden at emballere og afsende Apparatet i overensstemmelse med Microsofts anvisninger, herunder brugen af et fragtfirma udpeget af Microsoft og emballagematerialet leveret af Microsoft. Kunden er også ansvarlig for at fjerne Kundens data fra Apparatet før returnering til Microsoft og følge en hvilken som helst af Microsoft udstedt proces for sletning eller rydning af apparatet.

Bortskaffelse efter brug  

Til trods for det førnævnte er det sådan, at såfremt Microsoft efter eget skøn bestemmer, at Apparatet som del af Tjenesten har nået eller overskredet dets nyttige levetid, mens det er i Kundens besiddelse, har Microsoft retten til og muligheden for at ændre Apparatet eller komponenter i dette.  Kunden accepterer at give Microsoft begrænset adgang til den Kundeangivne lokalitet og Apparatet med dette formål for øje.  Microsoft drøfter logistikken og timingen af disse aktiviteter, der relaterer sig til denne udskiftning af Apparatet eller komponenter i Apparatet, med Kunden.

Mulighed for at beholde hardwarekomponenter  

Microsoft kan give Kunden separate vederlagsmuligheder i forhold til at beholde angivne komponenter i Apparatet (f.eks. harddiske), som kunden skal destruere, eller få Microsoft til at bortskaffe nævnte komponenter ved Periodens udløb eller dekommissionering af Apparatet.

Ansvar, såfremt den Offentlige myndighed transporterer Apparatet mellem Kundens lokaliteter

Hvis en Offentlig myndighed bruger et Apparat i forbindelse med den Offentlige myndigheds brug af Tjenesten, kan den Offentlige myndighed kun, for den Offentlige myndigheds egen risiko og regning, transportere Apparatet til den Offentlige myndigheds forskellige lokaliteter for at uploade den Offentlige myndigheds data i overensstemmelse med afsnittet "Brug af Apparatet og Softwaren" herover.  I henhold til afsnittet "Eksportkontrollove" er den Offentlige myndighed ansvarlig for, på den Offentlige myndigheds egen risiko og regning, at indhente alle eksportlicenser, importlicenser og andre officielle tilladelser til eksport og import af Apparatet og den tilknyttede Software og den Offentlige myndigheds data til en sådan anden lokalitet for Offentlig myndighed.  Den Offentlige myndighed er ligeledes eneansvarlig for tolddeklarationen på en sådan anden lokalitet for Offentlig myndighed, og den Offentlige myndighed afholder alle toldafgifter, skatter og andre officielle afgifter, der skal betales ved import og afholder rettidigt alle omkostninger og bærer enhver risiko ved udførelse af toldformaliteter.  Den Offentlige myndighed accepterer at opfylde og være ansvarlig for alle gældende import- og eksportlove samt generelle handelslove og -forordninger, såfremt den Offentlige myndighed beslutter at transportere Apparatet ud over landegrænserne i det land, hvor Kunden modtager apparatet.  Såfremt den Offentlige myndighed transporterer Apparatet til en anden lokalitet som anført i dette afsnit, accepterer den Offentlige myndighed uagtet det foranstående at sørge for, at Apparatet returneres til lokaliteten i det land, hvor Kunden først modtog den, før Apparatet sendes tilbage til Microsoft eller en lokalitet angivet af Offentlig myndighed.  Den Offentlige myndighed anerkender, at der er iboende risici ved afsendelse af data på og i forbindelse med Apparatet, og at Microsoft ikke hæfter over for den Offentlige myndighed for beskadigelse, tyveri eller tab af et Apparat eller de data, der er lagret på en Azure Stack Edge-enhed, herunder uden begrænsning under transport.  Det er Kundens ansvar at indgå den relevante supportaftale med Microsoft for at kunne imødekomme den Offentlige myndigheds driftsmæssige mål for Apparatet. Afhængigt af lokaliteten, hvortil den Offentlige myndighed har til hensigt at transportere Apparatet, vil Microsofts mulighed for at yde hardwareservice og -support muligvis blive forsinket eller ikke være tilgængelig.

Kunder, der ikke er Offentlige myndigheder, må ikke transportere en Azure Stack Hub Ruggedized- eller Azure Stack Hub Datacenter-enhed til et land, der er et andet end det, hvortil den blev leveret af Microsoft.

Vederlag

Microsoft debiterer Kundespecificerede vederlag i forbindelse med Kundens brug af Apparatet som del af Tjenesten efter den aktuelle vederlagsoversigt, der er angivet af Microsoft.  Det skal præciseres, at Kunden kan bruge andre Azure-tjenester i forbindelse med Kundens brug af Tjenesten, og Microsoft vil anse sådanne tjenester som separate og yderligere tjenester, der er underlagte separate abonnements- eller forbrugsbaserede vederlag og omkostninger, når disse yderligere tjenester er installeret på Apparatet.  Udelukkende som eksempel kan nævnes, at Azure Storage, Azure Compute og Azure IoT Hub er separate Azure-tjenester, og såfremt de anvendes (selv i forbindelse med dennes brug af Tjenesten), gælder separate forbrugsbaserede vederlag for Azure.

Forbliven i kraft

Afsnittene for Vilkår for Azure-tjenester, Software, Forbliven i kraft, Garantifraskrivelse, Vilkår for beskyttelse af personlige oplysninger og Eksportkontrollove forbliver i kraft ved udløbet eller ophøret af disse Yderligere vilkår.

Garantifraskrivelse

APPARATET OG ENHVER HJÆLP FRA MICROSOFT, DER YDES I HENHOLD TIL DISSE YDERLIGERE VILKÅR, LEVERES "SOM DE ER". RISIKOEN FOR BRUGEN AF DISSE PÅHVILER KUNDEN.  MICROSOFT GIVER INGEN UDTRYKKELIGE INDESTÅELSER, GARANTIER ELLER BETINGELSER. KUNDEN KAN HAVE YDERLIGERE FORBRUGERRETTIGHEDER ELLER LOVBESTEMTE GARANTIER I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOKAL LOVGIVNING, HVILKET DISSE YDERLIGERE VILKÅR IKKE KAN ÆNDRE.  I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL KUNDENS LOKALE LOVGIVNING, UDELUKKER MICROSOFT ALLE LOVBESTEMTE ELLER UUDTALTE GARANTIER, HERUNDER, UDEN BEGRÆNSNING, FOR SALGBARHED, ANVENDELIGHED TIL ET SÆRLIGT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE AF RETTIGHEDER.

Hardwareopdateringer; support

Hardwareopdateringer  

Microsoft er ikke forpligtet til at levere Kunden nye versioner af Apparatet eller forbedringer eller opdateringer til Apparatet.  Hvis Microsoft vælger at gøre dette, er sådanne nye versioner, forbedringer eller opdateringer ("Hardwareopdateringer") underlagt vilkårene i disse Yderligere vilkår.  Kunden accepterer at give begrænset adgang til den Kundeangivne lokalitet med henblik på at anvende nye hardwarekomponenter eller selve Apparatet.

Support  

Som del af abonnement på Tjenesten yder Microsoft et baseline-supportniveau til Tjenesten og Apparatet. Kunden tilmeldes også Microsofts Premier-supportabonnement.

Vedligeholdelse  

Kunden accepterer, at denne ikke vil tillade, at nogen får adgang til, reparerer eller på anden vis vedligeholder Apparatet på den Kundeangivne lokalitet bortset fra Microsoft eller dennes udpegede repræsentanter efter anmodning, medmindre der opstår en nødsituation såsom ildebrand eller umiddelbart forestående personskade.

Vilkår for beskyttelse af personlige oplysninger

  1. Beskyttelse af personlige oplysninger.  Microsofts Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger (http://www.microsoft.com/privacystatement/OnlineServices/Default.aspx) gælder for Tjenesten og Apparatet i henhold til disse Yderligere Vilkår.
  2. Vilkår.  Kunden accepterer at opfylde alle databeskyttelseslove, der gælder for Kundens brug af Tjenesten, håndtering af dataene i Apparatet eller i Azure eller den Offentlige myndigheds transport af Apparatet som beskrevet i afsnittet "Ansvar, såfremt den Offentlige myndighed transporterer et Apparat mellem lokaliteter", ovenfor.
  3. Behandling af Personoplysninger.  I det omfang, at Microsoft er databehandler eller underbehandler af personlige oplysninger i forbindelse med softwaren, lader Microsoft forpligtelserne i Vilkår i EU's Generelle Forordning om Databeskyttelse for Onlinetjenester gælde for alle kunder fra og med den 25. maj 2018 på http://go.microsoft.com/?linkid=9840733.

Anvendelse af Serviceniveauaftale

Serviceniveauaftaler, der gælder for angivne Azure-tjenester, der fremgår af Serviceniveauaftalen for Microsofts Onlinetjenester, gælder ikke for Tjenesterne eller Apparatet, da Kunden kører Tjenesten eller Apparatet lokalt, hvor kunden styrer og har ansvaret for det fysiske miljø.

Vilkår for Azure Operator Nexus-hardware

Disse Vilkår for hardware gælder for Azure Operator Nexus.

Azure Operator Nexus kan kun bruges af Udbydere af telekommunikationstjenester.

Såfremt der er en konflikt mellem disse Vilkår og Kundens Azure-abonnementsaftale, vil disse Vilkår kun gælde og regulere med hensyn til brugen af Azure Operator Nexus, herunder brugen af Near Edge-software som del af Tjenesten.

Definitioner

Near edge betyder installation på stedet.

Near Edge-software betyder software, der kører på Kundebetjent hardware i Kundens datacentre.

Azure Operator Nexus-hardware betyder en specifik hardwarekonfiguration til betjening af Azure Operator Nexus sammen med enhver medfølgende software fra producenten af originalt udstyr.

Vilkår for Near Edge

Vilkår for Hardware

Kunden skal anskaffe Azure Operator Nexus-hardwaren fra en eller flere tredjepartsleverandører. Microsoft leverer specifikationerne for Azure Operator Nexus-hardwaren baseret på Kundens fremsatte mål og krav, der er meddelt til Microsoft, og en liste over leverandører, hvorfra Kunden kan anskaffe Azure Operator Nexus-hardwaren. Kunden er ikke pålagt at anskaffe Azure Operator Nexus-hardwaren fra en af de tredjemandsleverandører, der er angivet af Microsoft, og kan anskaffe den fra en anden leverandør.

Microsoft er ikke ansvarlig for forsinkelser, der er relateret til Tjenesten, hvis de ligger uden for dets direkte kontrol, herunder manglende tilgængelighed af Azure Operator Nexus-hardware. 

Kunden skal installere Azure Operator Nexus-hardwaren i sit datacenter og på et sted, der overholder kravene til plads, strøm, sikkerhed, båndbredde, netværksadgang og andre krav, alt efter hvad der er relevant, og i overensstemmelse med Microsofts og hardwareproducentens råd. Kunden konfigurerer Azure Operator Nexus-hardwaren, så den er tilgængelig via fjernadgang via en sikker Azure ExpressRoute-forbindelse.

Kunden er ansvarlig for at sikre, at den fulde udstyrsspecifikation anskaffes, konfigureres og vedligeholdelse i overensstemmelse med de krævede specifikationer. Microsoft giver ingen garantier for, der gælder ingen serviceniveauaftale om, og Microsoft er ikke pålagt at yde support til Azure Operator Nexus, hvis Kunden ikke installerer, konfigurerer og vedligeholder Azure Operator Nexus-hardwaren i overensstemmelse med den minimumstandard, som Microsoft kræver.

Garantifraskrivelse

MICROSOFT GIVER INGEN GARANTIER ELLER BETINGELSER FOR AZURE OPERATOR NEXUS-HARDWAREN OG FRASKRIVER SIG ALLE UDTRYKKELIGE, STILTIENDE ELLER LOVBESTEMTE GARANTIER, HERUNDER, UDEN BEGRÆNSNING, GARANTIER FOR KVALITET, EJENDOMSRET, IKKE-KRÆNKELSE, SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL. MICROSOFT ER IKKE ANSVARLIG FOR NOGEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, HÆNDELIGE, SÆRLIGE, PØNALE SKADER ELLER FØLGESKADER, HERUNDER TAB AF BRUG, TAB AF INDTJENING ELLER AFBRYDELSE AF FORRETNING, UANSET HVORDAN DETTE MÅTTE VÆRE FORÅRSAGET ELLER NOGEN JURDISK TEORI OM ANSVAR ("TAB"), DER OPSTÅR SOM FØLGE AF KUNDENS BRUG AF AZURE OPERATOR NEXUS-HARDWARE.

Vilkår for software

Near Edge-softwaren licenseres, den sælges ikke.  I henhold til de følgende vilkår og betingelser giver Microsoft Kunden en ikke-eksklusiv, begrænset, royaltyfri, ikke-overdragelig licens til udelukkende at bruge Near Edge-softwaren som del af en Azure Operator Nexus og ikke til noget andet formål.  Microsoft forbeholder sig alle øvrige rettigheder.

Kunden kan installere et vilkårligt antal kopier af Near Edge-softwaren og bruge Near Edge-softwaren, så længe Kunden vedligeholder et abonnement på Azure Operator Nexus, og Near Edge-software er (i) installeret på Azure Operator Nexus-hardware, (ii) registreret via Kundens gyldige Azure-abonnement og (iii) forbundet til Kundens Azure-abonnement mindst én gang for hver 30 på hinanden følgende kalenderdage. Alle kundens rettigheder til at installere og bruge Near Edge-softwaren er underlagt Kundens muliggørelse og vedligeholdelse af måling af alle kopier af Near Edge-softwaren. Enhver server, der administreres eller styres af en anden enhed end Kunden eller en af dennes Associerede Virksomheder, er underlagt bestemmelsen Outsourcing af Softwareadministration.

Såfremt det er nødvendigt at aktivere Near Edge-softwaren, knytter aktivering brugen af Near Edge-softwaren til noget bestemt Azure Operator Nexus-hardware. Under aktivering og efterfølgende brug af Azure Operator Nexus-hardwaren kan Near Edge-softwaren sende oplysninger om Near Edge-softwaren og Azure Operator Nexus-hardwaren til Microsoft, sådan som det er beskrevet i produktdokumentationen. Microsoft bruger telemetri til at gøre Tjenesten tilgængelig for Kunden. Ved at bruge Near Edge-softwaren accepterer Kunden at overføre disse oplysninger til Microsoft. Uanset hvad der måtte fremgå af de Universelle Licensvilkår for alle Onlinetjenester, kan kunden når som helst gentildele en Licens til Near Edge-software til anden Azure Operator Nexus-hardware.

Denne licens giver ikke Kunden ret til, og Kunden må ikke bruge eller virtualisere funktioner i Near Edge-softwaren separat fra Azure Operator Nexus-hardwaren.

Near Edge-softwaren er licenseret til Kunden i henhold til denne aftale som del af en Onlinetjeneste, Azure Operator Nexus. Til trods for at Near Edge-softwaren er del af en Onlinetjeneste, og fordi det fysiske driftsmiljø til Azure Operator Nexus-hardwaren er under Kundens, ikke Microsofts, kontrol, gælder vilkårene for Tillæg for databeskyttelse ikke for Near Edge-software, der er installeret på Azure Operator Nexus-hardware, undtagen i det omfang Microsoft indsamler persondata.

Begrænsede garantier

Microsoft garanterer, at alle versioner af Near Edge-softwaren fungerer som beskrevet i den gældende produktdokumentation i ét år fra den dato, hvor Kunden første gang køber licens til den pågældende version. Hvis det ikke er tilfældet, og Kunden giver Microsoft meddelelse herom inden for garantiperioden, så vil Microsoft efter eget skøn enten (1) returnere den del af prisen, Kunden har betalt, der kan tilskrives licensen til Near Edge-software, eller (2) udbedre eller ombytte Near Edge-softwaren. Ovenstående beføjelser er Kundens eneste beføjelser i forbindelse med brud på garantierne i dette afsnit. Kunden giver afkald på ethvert krav som følge af garantibrud, der ikke gøres gældende inden for garantiperioden. Garantierne i dette afsnit omfatter ikke problemer, der er forårsaget af uheld, misbrug eller brug på en måde, der er i modstrid med disse vilkår og/eller Kundens Azure-abonnement, herunder manglende opfyldelse af minimumsystemkrav. Med undtagelse af ovenstående begrænsede garantier stiller Microsoft ingen andre garantier eller betingelser og fralægger sig alle andre udtrykkelige, stiltiende eller lovbestemte garantier, herunder garantier for kvalitet, ejendomsret, ikke-krænkelse, salgbarhed og egnethed til et bestemt formål for Near Edge-softwaren.

Ikke-Microsoft produkter

Kunden må kun installere Ikke-Microsoft-produkter, der skal bruges sammen med Azure Operator Nexus, hvis Microsoft har informeret Kunden om, at sådanne produkter har fuldført certificeringsprocessen. Kunden kan blive pålagt at indgå i en separat licensaftale med udvikleren af Ikke-Microsoft-produkter.

Skadesløsholdelse for manglende overholdelse af lovgivning

Kundens ret til at bruge Azure Operator Nexus er med forbehold for, at Kunden accepterer at forsvare, friholde og skadesløsholde Microsoft og dets Microsoft og dennes bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere, ansatte, associerede virksomheder og agenter mod (i) alle krav, fremsættelser af krav og juridiske søgsmål, der anbringes af en tredjepart (og alle resulterende kendelser, forlig og udgifter (inklusive rimelige advokathonorarer og omkostninger)), der opstår som følge af en væsentlig misligholdelse af disse vilkår af Kunden eller Kundens underleverandører, agenter, medarbejdere eller kunder; og (ii) alle krav fra en slutbruger, tredjepart og tilsynsmyndighed i forbindelse med de tjenester, der leveres af Kunden til slutbrugere, herunder, uden begrænsning, alle krav, hvor der nedlægges påstand om manglende overholdelse af gældende love inden for telekommunikation, sikkerhed og telemarketing, herunder den amerikanske Telephone Consumer Protection Act of 1991. Kunden skal betale enhver resulterende dom eller ethvert forlig samt alle omkostninger, herunder rimelige advokatsalærer og udgifter i forbindelse hermed.

Tilbage til top